Følg os på Facebook  social facebook box blue

BEGYNDERKURSUS I TRÆKLATRING

Dette kursus henvender sig til dem, som gerne vil klatre i træer sammen med andre på samme niveau på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det giver ikke ret til at instruere andre. Kurset varer tre dage.

Kurset omfatter følgende punkter:

  1. Knob & stik, reb og udstyr
  2. Toprebning
  3. Føring
  4. Abseil
  5. Rebklatring
  6. Træartskendskab
  7. Adgangsregler

1. Knob & stik, reb og udstyr
I lærer om udstyrets holdbarhed/brudstyrke, vedligeholdelse og korrekt brug. Hvilke knob og stik der bruges til træklatring.

2. Toprebning
Brug af bundsikring, indbinding i sele og sikring med rebbremse samt klatreteknikker.

3. Føring
Her lærer I korrekt kommunikation, at føre rigtigt op i træet med mellemsikringer af slynger og karabiner, at etablere standplads og topsikring, om faldfaktor, styrt og at sikre andenmanden.

4. Abseil 
I lærer at abseile i et rolig tempo, en hensigtsmæssig kropsstilling samt brug af back-up.

5. Rebklatring
Her lærer I at blive fortrolige med udstyr til rebklatring.

6. Træartskendskab
I får et grundlæggende kendskab til de almindelige træer i Danmark, og hvad man skal kigge efter på et træ: Træets brydningstyrke og om det er velegnet til at klatre i.

7. Adgangsregler
I bliver gjort bekendt med de adgangsregler, der er for offentlige og private skove.

Kursusafgift pr. deltager: pris: 2.400,- kr., inklusiv kompendium.

Kurset afholdes i det omfang, der er tilmeldinger nok. Hvis du er interesseret i kursus, kan du rette henvendelse til klatretræ.dk.

Copyright © Klatretræ 2012 - Webdesign af ReadyWEB

You are here